Her kan du læse, hvad magasinet vil, hvem der skriver, og hvordan vi vælger de historier, som ender i Journalen.
Udgangspunktet er enkelt: Et kamera, en mikrofon eller et redigeringsprogram er et redskab til at fortælle noget. Vi vil gerne forstå, hvordan redskabet påvirker fortællingen, og forklare det, så du selv kan træffe bedre valg i dit eget arbejde.
Redaktionen er lille og bevidst sammensat af folk med forskellige ståsteder. Mette Lauridsen sætter retningen og kender kulturjournalistik og fotoredaktion indefra. Jonas Kragh skriver om lys og kamera, Sofie Winther om lyd, og Anders Bech om digitale arbejdsgange.
Vi arbejder langsomt med hver tekst. En artikel kan tage flere dage, fordi vi vil tjekke, at forklaringen holder, og at eksemplerne er konkrete nok til at være til nytte. Hellere én grundig tekst end tre, der blot skraber overfladen.
Uafhængighed er en praktisk beslutning, ikke en pose. Vi modtager ikke betaling for omtale og har ingen aftaler med producenter. Hvis et produkt nævnes, er det, fordi det er nødvendigt for at forklare en pointe, og ikke fordi nogen har bedt om det.
Magasinet er for dig, der arbejder med medier eller bare gerne vil forstå dem bedre. Du behøver ikke eje dyrt udstyr. Mange af vores artikler handler lige så meget om tænkning, planlægning og vaner som om det, der står på bordet.
En god artikel om teknologi får dig til at se dit eget arbejde lidt anderledes, ikke til at åbne en ny fane for at købe noget.
Mette Lauridsen, chefredaktør
Vi forklarer, hvordan teknologien virker i en kreativ sammenhæng, og lader være med at rangere den. Læseren skal blive klogere på sit arbejde, ikke på en prisliste.
Magasinet dækker medieteknologi, foto, lyd, kreative værktøjer, produktion, digitale medier og historier bag processen. Emnerne hænger sammen, fordi de alle handler om, hvordan teknologiske valg viser sig i det, vi ser og hører. Hver afdeling har sin egen skribent eller redaktør med fagligt udgangspunkt.
Ikke alle emner passer til magasinet. Vi spørger først, om en historie kan holde over tid, og dernæst om den kan forklares konkret. Her er de tre ting, vi vægter, når en idé skal blive til en tekst.
Vi prioriterer emner, der stadig er relevante om et år. Det kan være en grundlæggende forklaring på, hvordan lys fra siden former et portræt, eller hvordan man kan organisere et års optagelser, så de kan findes igen. Nyheder om udstyr er sjældent et godt udgangspunkt, fordi de hurtigt bliver forældede og sjældent siger noget om selve arbejdet.
En artikel skal give dig noget at bruge. Vi lægger vægt på eksempler fra rigtige arbejdssituationer: et interview i et støjende rum, en fotoserie fra en kulturbegivenhed, en lille redaktion med fælles filer. Abstrakte råd uden situation får sjældent plads. Hvis et eksempel er konstrueret for at illustrere en pointe, bruges det som illustration og ikke som dokumenteret reportage.
Emner vælges af redaktionen, ikke af producenter eller annoncører. Læsere er velkomne til at foreslå temaer via kontaktformularen, og vi læser alle henvendelser, men kan ikke love, at en idé bliver til en artikel. Skribenterne har frihed til at sige fra, hvis et emne ikke kan skrives ærligt, eller hvis vi ikke kan stå inde for forklaringen.